lørdag den 25. januar 2014

De der små ting der gør en stor forskel


Jeg må sige at jeg elsker de der små ting i hverdagen, som jeg har brugt 5min på at lave af noget der alligevel skulle smides væk, og som jeg kan bruge længe længe efter! Lidt gratis luksus på en måde.

Jeg nævner i flæng de tørre chilier fra drivhuset i sommers, jeg ikke har nået at bruge i madlavningen, som jeg blendede med kerner og vægge og smed på et glas i sidste uge, og som nu hurtigt og nemt kan krydre alle retter efter behov.

Eller den æblechili eddike, jeg lavede i sensommeren med Vithus, efter at have et par skiver æble tilovers. Ned i et glas med en chili og overhælde med eddike. Nemt! Og den bruger jeg jævnligt til marinader.

Mine vaniliestænger, som jeg har gemt i en pose efter at have plyndret dem for korn. De blev blendet en dag med flormelis svarende til 20gram pr stang. Hældt på et glas og kan nu bruges som vaniliesukker. Nemt og gratis.

Og alle de æbler, vi stadig har fra 2 forskellige haver, bruges i madlavningen og til juice. Gratis og med lang holdbarhed fordi de opbevares køligt.

Har for øvrigt sået frø af 2 slags cherrytomater, chili og peberfrugter idag. Alle frø, jeg selv har taget fra frugterne i sommers, da de var allermest modne.

Gratis, selvforsynende, fantastisk!! Det behøver ikke være så svært ;-)





- Posted using BlogPress from my iPad