lørdag den 22. oktober 2016

Små æbletærter, opskrift

Dette er en ny opskrift, for den har jeg lige udviklet 😊😊

Jeg er så heldig at jeg de sidste par år har måttet hente belle de boscoop æbler fra gode venners overflod, når de falder ned i oktober.
For æblekenderne, så er det et godt gemmeæble, de holder sig gode til mad, juice og kage langt ind i marts måned, så længe de ligger køligt og ikke er i berøring med hinanden. 
De har en god størrelse og en endnu bedre syrlighed, virkelig gode til kage som æblecrumble og gammeldags æbletærte. 🍏

I dag kombinerede jeg en pund til pund opskrift med en crumble, ihvertfald i forhold til ingredienserne. 😊 Det blev til en helt ny opskrift, og jeg skal hilse at sige fra familien, at de smager fantastisk! De kan spises som de er, eller med flødeskum eller creme fraice. 
Æblerne valgte jeg at rive, for at tilgodese alles behov herhjemme, det gjorde dem kun bedre synes jeg! 

Opskriften er her:

3 syrlige æbler, skrælles og uden kernehus
200 gram hvedemel
200 gram blødt smør
200 gram sukker
2 æg
2 tsk bagepulver 
100 gram marcipan

Riv æbler og marcipan. Pisk alt andet sammen og tilføj æbler og marcipan.

Bages i muffinforme, fyld kun op til kanten, de hæver ikke op fordi æblet gør dem tunge, så de bliver ligesom små tærter på den måde. 

De skal have 30 minutter på 200 grader, forvarmet ovn of course 😉

God fornøjelse 🍏😉😊