torsdag den 4. maj 2017

Babyvafler, opskrift

Nu er det sådan, at barn nr 3 er kommet til, og han er en sulten lille fis, akkurat som hans søskende var det dengang, og iøvrigt stadig er. 

Han er 4,5 måned, og vi er startet på grød og mos, som han generelt bare elsker, hvis han ikke lige er træt. 

Jeg har gået og leget med tanken om at kunne give ham noget at gnaske i om eftermiddagen, som han vil kunne sidde med i hænderne. Vi giver allerede frugt og grønt, men jeg har lidt manglet noget brød. Vi ligger ikke inde med hvidt brød i huset, så jeg har overvejet, hvad jeg evt kunne lave selv, der kunne være blødt nok til at baby kan styre det i munden, og samtidig være lødig kost ift hans alder. 
Jeg faldt over en opskrift på pandekager i min søgen, som egentlig er en ret god ide, når man lige ser bort fra stegningen.. 
Men jeg tænkte at jeg måske kunne bruge opskriften, eller noget lignende i et vaffeljern. Alt bliver jo vaflet for tiden, og de er ihvertfald nemme at holde bløde til savlebarnet. 

Efter at have konfereret med min sundhedsplejerske, besluttede jeg mig for at prøve. 

Opskrift kommer her:

4-6 vafler, egnet til baby, dog må du selvfølgelig aldrig lade baby spise uden opsyn!

2,5 dl vand
210 ml modermælkserstatning
3,5 dl babyegnet mel, fx boghvede, ris, hirse eller havremel
1 tsk bagepulver
125 gram smeltet smør
5 terninger usødet frugtmos, jeg brugte æblemos

Pisk alle ingredienser sammen og vaffel ;-)
Dejen er lidt skør at have med at gøre, men med lidt snilde kan det godt lykkes at lave fine små vafler til den fine lille bebselade. 


lørdag den 22. oktober 2016

Små æbletærter, opskrift

Dette er en ny opskrift, for den har jeg lige udviklet 😊😊

Jeg er så heldig at jeg de sidste par år har måttet hente belle de boscoop æbler fra gode venners overflod, når de falder ned i oktober.
For æblekenderne, så er det et godt gemmeæble, de holder sig gode til mad, juice og kage langt ind i marts måned, så længe de ligger køligt og ikke er i berøring med hinanden. 
De har en god størrelse og en endnu bedre syrlighed, virkelig gode til kage som æblecrumble og gammeldags æbletærte. 🍏

I dag kombinerede jeg en pund til pund opskrift med en crumble, ihvertfald i forhold til ingredienserne. 😊 Det blev til en helt ny opskrift, og jeg skal hilse at sige fra familien, at de smager fantastisk! De kan spises som de er, eller med flødeskum eller creme fraice. 
Æblerne valgte jeg at rive, for at tilgodese alles behov herhjemme, det gjorde dem kun bedre synes jeg! 

Opskriften er her:

3 syrlige æbler, skrælles og uden kernehus
200 gram hvedemel
200 gram blødt smør
200 gram sukker
2 æg
2 tsk bagepulver 
100 gram marcipan

Riv æbler og marcipan. Pisk alt andet sammen og tilføj æbler og marcipan.

Bages i muffinforme, fyld kun op til kanten, de hæver ikke op fordi æblet gør dem tunge, så de bliver ligesom små tærter på den måde. 

De skal have 30 minutter på 200 grader, forvarmet ovn of course 😉

God fornøjelse 🍏😉😊





mandag den 13. juli 2015

Disneyland

Der skal fortælles meget om vores magiske og helt igennem fantastiske tur til Disneyland, Paris i sidste uge, men lige nu må du nøjes med nogle skønne billeder 💟💟💟💟💟



 



mandag den 8. juni 2015

Lakridsis, opskrift på lækker og nem is

Dette er en af mine absolutte favoritter, når det kommer til hjemmelavet is. Jeg har forelsket mig i Katjes "Back to the roots" lakrids, som er en sød lakrids, der ikke er klistret som fx Panda lakrids. En gang imellem når jeg kommer forbi Brugsen i Ørslev, køber jeg en pakke med hjem, og så gælder det ellers om at lave is, inden jeg får tømt pakken!.. ;-)


Opskriften på lakridsis kommer her:


1/2 liter piskefløde
1-1,5 tsk lakridspulver, jeg foretrækker rålakridspulver
4 æggeblommer, past. eller nylagte fra hønsene i haven ;-)
90 gram sukker, jeg brugte kokossukker. Det søder ikke helt så meget som alm. hvidt sukker, men det er helt fint da lakridsen jo også søder. Og så bliver isen lækker karamelfarvet af det ;-)
En pakke lakrids fra back to the roots, skåret i små stykker

Alt undtagen lakridsen piskes sammen et par minutter med en håndmixer. Fyldes på ismaskine. Lakridserne tilføjes når isen er ved at være fast. 


Velbekomme :-)

                                          


søndag den 7. juni 2015

Øv!

Jeg har på den samme (åbenbart meget ufokuserede!) uge formået at smide 3 ting væk, som jeg bruger flere gange om ugen og samtidig er rigtig glad for!.. Først min lyserøde Tupperware drikkedunk, jeg kom til at gå fra i søndags, da jeg havde været nede og træne. Jeg var åbenbart ikke den eneste, der syntes den var flot.. :-( 
Dernæst min lyserøde og brune bambus thermokop, som jeg bruger hver eneste dag i min bil, til den meget vigtige morgenkaffe. Pist væk er den, og jeg kan simpelthen ikke huske hvor jeg har taget den med hen. Den plejer bare at blive i bilen?.. :-/ 

Sidst har jeg mistet min indkøbsvogn-mønt. Jeg havde nemlig glemt penge en dag (!!) jeg var nede og handle, og måtte drøne hjem efter min pung. Men hvad jeg har gjort af vognen, da jeg gik fra netto og hen til bilen, aner jeg ikke. Jeg ved bare at jeg ikke har mønten i nøglebundtet mere :-/

Røvirriterende! 

Jeg gider ikke miste flere af mine yndlingsting! Blev der sagt!! :-(

lørdag den 6. juni 2015

Lidt nyt

HÅh, hvor har jeg længe villet rydde op på bloggen, og gøre den lidt mere brugervenlig og servicemindet. Noget, jeg selv er glad for, når jeg læser på andres blogs.
Nu har jeg rodet lidt med siden, og forhåbentlig er det blevet bedre. ;-) Jeg hører gerne forslag, ønsker og konstruktiv kritik :-)

Nu, hvor jeg kigger tilbage på de sidste par år, så er jeg da egentlig ret godt tilfreds med hvordan mit liv ser ud nu.
Jeg kom af med de skide kilo, jeg sloges med for 2,5 år siden. Jeg har bare ikke pralet (det er måske fordi de er kommet af stille og roligt med langsomme ændringer og hård træning.. Ingen mirakler her)

Livet går den rigtige vej. Børnene er store, arbejdet kører, familielivet er godt.

Jeg er begyndt at spille klaver!

Det er virkelig fedt og en kæmpe drøm fra jeg var helt lille, og plagede min mor om at vi fik et derhjemme. Det blev desværre aldrig virkelighed, så da lejligheden bød sig for et halvt års tid siden, så slog jeg til, uden rigtig at overveje om det var noget vi skulle tale så meget om herhjemme..! ;-) Klaveret var gratis, det skulle hentes i nærheden, og så passede farven til resten af stuen. :-) Det er gammelt, det er dansk, det stemmer ikke helt, men man kan spille på det, og det gør jeg!
Jeg spiller via en app på ipaden, som hedder OnlinePianist. Den er gratis, og man kan hente gratis moderne sange ned hver 3. dag, hvis man ellers husker at logge ind hver dag. Jeg spiller Titanium, Skyscraper og A thousand years, foruden Für Elise, som bare sidder fast for evigt!

Kaya er også begyndt at spille. Hun øver sig i Pjerrot sagde til månen, og idag sad hun og trænede en One Direction sang. :-) Det er sgu vildt, det er helt tydeligt at hun har flair for det.
Vithus synger hele tiden, både på dansk og engelsk. Han kan huske teksten på de længste sange, det er fantastisk. De to børn, de blir et godt makkerpar i musikken en dag <3

                                

Det var alt for nu. Ses!





- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 25. maj 2015

Dagens Ret

Vi kører på pumperne idag i forhold til lav det fra bunden, brug dine rester og spis dit køleskab.

Dagens aftensmad står på 4 x R :

Rødbedebøffer
Røsti kartofler (mos fra igår)
Råkost (rest fra igår)
Rabarbersaft, nylavet

Luksusmandag!


- Posted using BlogPress from my iPhone