Dette er en af mine absolutte favoritter, når det kommer til hjemmelavet is. Jeg har forelsket mig i Katjes "Back to the roots" lakrids, som er en sød lakrids, der ikke er klistret som fx Panda lakrids. En gang imellem når jeg kommer forbi Brugsen i Ørslev, køber jeg en pakke med hjem, og så gælder det ellers om at lave is, inden jeg får tømt pakken!.. ;-)
Opskriften på lakridsis kommer her:
1/2 liter piskefløde
1-1,5 tsk lakridspulver, jeg foretrækker rålakridspulver
4 æggeblommer, past. eller nylagte fra hønsene i haven ;-)
90 gram sukker, jeg brugte kokossukker. Det søder ikke helt så meget som alm. hvidt sukker, men det er helt fint da lakridsen jo også søder. Og så bliver isen lækker karamelfarvet af det ;-)
En pakke lakrids fra back to the roots, skåret i små stykker
Alt undtagen lakridsen piskes sammen et par minutter med en håndmixer. Fyldes på ismaskine. Lakridserne tilføjes når isen er ved at være fast.
Velbekomme :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar