At leve på en sten

Der var engang en ulv, som bildte en høne ind, at han kunne lave suppe på en sten. Hønens nysgerrighed inviterede ulven indenfor og supplerede stensuppen med grøntsager. Det var der flere af hønens gæster der gjorde, og det hele endte med en dejlig grøntsagssuppe, lavet på en sten.

Men kan man egentlig leve på en sten?

Det er faktisk hvad vi præsterer i min familie hver evig eneste dag!
Vi har ikke kongens mønt (hvem der bare havde, men manden er jo død for længst)
Og grunden til dette er mange ting. Jeg må hellere begynde ved begyndelsen.

Vi havde et liv i storbyen, med 2 fuldtidsjobs, en overordentlig billig andelsbolig, et enkelt barn, ingen bil men 2 cykler og en cykeltrailer, kort og gratis afstand til arbejde og daginstitution, og en hel skare af familie og venner i nærheden til at hjælpe til med aftensmad eller fri bil.

Vi drømte om hus, en have, børn på græs, et lokalmiljø der var børnevenligt, uden de daglige skuddramaer.

Det kunne meget vel have været et sted i København.... - hvis banken havde ment at vi havde råd til det!...

Vi priotererede kvadratmeter, planløsning og fuglekvidder, og endte i et hus på landet <3 <3 <3

Som tiden gik, og familie med 2 børn-situationen var landet, begyndte en rutsjetur af den anden verden at indhente os; Virkeligheden!

Virkeligheden krævede en fast bil, helst 2 (altså et kørekort til mor her), et arbejde i nærheden (Hej finanskrise), en konto med penge til at forbedre huset (Hej alle penge) en konto med tid på, så man kan nå at hente/bringe børn i institution 5km væk (ikke vildt cykelegnet tur i stiv kuling med lugten af gylle) samtidig med at man har styr på det der med at handle (8km den anden vej, hov manden har bilen), og opdatere børnerækken med nyt tøj (Hej børn der vokser ud af nye sko efter en måned og skifter tøjstørrelse 2 gange om året)

Hvor blev den der virkelighed af, der handlede om at drike Baresso kaffe med sit yndige barn, imens man læste nyheder på sin tlf, og pigebarnet tyggede på en økologisk kernebolle?

De valg vi træffer for os selv har konsekvenser, og til tider kan disse konsekvenser være svære helt at forstå størrelsen af, før man står midt i dem.
Det var tilfældet for mig, jeg havde ikke begreb om hvad det ville sige at flytte på landet i et hus, før jeg var der, og oplevede at mange ting var svære, og at ligeså mange ting skulle læres!

Det er her ulven kommer ind i billedet. I historien med suppen brugte han sin kløgt og fantasi, og fik på den måde mad på bordet.

I vores hjem har stenen betydet at vi har fundet ud af at spare! Big time! For når der kun er en sten tilbage i fryseren og der endnu er 5 dage til den 1. så gælder det om at tænke kreativt :-) og sørge for at det ikke sker igen i næste måned!

Heldigvis for familien, de hjælper når det er hårdest. Det kan ulven ikke ligefrem prale af, men han har jo også en tendens til at spise sine venner. ;-)