søndag den 29. juli 2012

Bryggers part ||

Der er sket en del på bryggerset siden sidst. Vasken er kommet op og armaturet er sat til. Sikke en lykke at have en vask derude igen, til alt det grove :-) bare at kunne skylle jord af grøntsager hentet fra haven, uden at svine hele køkkenet til, det er en sand fryd! Sikker på at Jacob også vil nyde den, næste gang han kommer hjem med friske fisk, der skal renses. :-)

Skabene er også sat op med deres rigtige ben. Der er kommet lister på bordene :-) der skal stadig en kant på ydersiden af begge bordplader, men det kommer. :-)

Det er meningen at vi skal have skabslåger der matcher med skufferne, og planen var at komme i IKEA her i juli, men på grund af en akut situation med bilen røg IKEA i baggrunden.. Sådan er det bare nogle gange. Til gengæld havde jeg noget stof på lager til at sy gardiner til skabene. En løsning der fungerer ret fint indtil lågerne bliver købt. Farven er valgt af gemalen ;-) hvis det stod til mig, skulle de have været røde :-p
Men resultatet kan jeg bestemt godt leve med :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar