lørdag den 18. april 2015
Spis som en vegetar; ugen der gik!
Vi har haft en interessant uge herhjemme i de kødløse retters tegn.
Madplanen så således ud:
Mandag: veggedeller og blomkålsris
Tirsdag: rugbrød
Onsdag: ris med karrysauce incl soy4you kyllingerstatning
Torsdag: grøntsagspasta med tomatsauce incl. Soy4you oksekødserstatning
Fredag: falafel med pitabrød
Eller, det var ihvertfald planen!... Det blev ikke helt sådan.
Mandag og tirsdag holdt vi os til planen. Vegedellerne har vi lavet før. Det er en blanding af revede kartofler og forskellige revede grøntsager, 2 æg, rasp og havregryn og krydderier som chili, karry og spidskommen. De bliver stegt på grillpanden i fritureolie og bliver vildt lækre. Også kolde næste dag på rugbrød ;-)
Blomkålsris havde vi ikke prøvet før. De blev stegt på panden med gurkemeje og var egentlig et ret fedt alternativ i konsistensen til alm. ris. Helt klart noget, vi skal forsøge os med igen.
Onsdag kom jeg hjem og havde glædet mig til "kylling" i karry, men manden havde sørme lavet koldskål, og det er jo også vegetarisk, så jeg kunne ikke sige så meget..! :-#
Torsdag spiste vi så det her ris med karrysauce og soyaprotein. Det var desværre ikke et hit. Jeg kan ikke lide konsistensen af soyaflagerne, de var lidt sære at tygge på. Hvis jeg skulle finde et alternativ til kød i den ret, ville jeg nok fremover vælge Quorn køderstatning.
Fredag spiste børnene ude hos legekammerater. Derfor spiste vi stærk mad. Jeg ville prøve min nye dims af, sådan en spiralizer fra Gefu. Jacob stegte ris og lavede æg, jeg kværnede en squash, 2 rodbeder og 2 søde kartofler, og stegte dem i rød karrypasta og lidt fløde. Det blev lækkert.
Idag stod jeg op til duften af bacon :-)
Jeg synes ikke det har været hårdt at undvære kød i 5 dage. Jeg har ikke "brug for" at være rendyrket vegetar, men jeg kunne godt tænke mig at spise langt flere vegetarretter, og langt mindre kød end det vi har gjort indtil nu. Specielt fordi kød er dyrt, og det har en indvirkning på hvilke typer af kød vi har råd til. Det ville være fedt at have råd til lidt dyrere kødudskæringer, eller bare lammekød ind imellem, som vi elsker.
Jeg tror vi tar en uge mere. Vi har trods alt stadig linser og kikærter liggende i skabet. Dog ik så mange grøntsager ;-)
- Posted using BlogPress from my iPad
søndag den 12. april 2015
Eksperiment: Spis vegetarisk i en uge!
Egentlig kan jeg godt lide at spise vegetarisk. Vi spiser 1-2 retter om ugen, som ikke er baseret på kød, men jeg faldt over en artikel på iform.dk, der udfordrede mig til at prøve at spise vegetarisk en hel uge.
Umiddelbart er der en del plusser ved det: Vi passer på jordens ressourcer, vi sparer penge, vi slipper for at huske at tage kød op til næste dag, vi får endnu flere grøntsager, og vi udfordres til at tænke mere over aftensmaden.. 😊
Det blev debatteret lidt henover lasagnen igår, og vi blev enige om et par ground rules:
Vi spiser vegetarisk aftensmad mandag-fredag i en uge.
Lørdag og søndag må gerne indeholde kød til aftensmaden.
Frokosten/madpakken er som den plejer.
Vi starter imorgen, glæder mig til at prøve nye og gamle opskrifter af.
- Posted using BlogPress from my iPad
Umiddelbart er der en del plusser ved det: Vi passer på jordens ressourcer, vi sparer penge, vi slipper for at huske at tage kød op til næste dag, vi får endnu flere grøntsager, og vi udfordres til at tænke mere over aftensmaden.. 😊
Det blev debatteret lidt henover lasagnen igår, og vi blev enige om et par ground rules:
Vi spiser vegetarisk aftensmad mandag-fredag i en uge.
Lørdag og søndag må gerne indeholde kød til aftensmaden.
Frokosten/madpakken er som den plejer.
Vi starter imorgen, glæder mig til at prøve nye og gamle opskrifter af.
- Posted using BlogPress from my iPad
Etiketter:
iform,
inspiration,
lav mad fra bunden,
sundhed,
vegetar
Abonner på:
Opslag (Atom)