HÅh, hvor har jeg længe villet rydde op på bloggen, og gøre den lidt mere brugervenlig og servicemindet. Noget, jeg selv er glad for, når jeg læser på andres blogs.
Nu har jeg rodet lidt med siden, og forhåbentlig er det blevet bedre. ;-) Jeg hører gerne forslag, ønsker og konstruktiv kritik :-)
Nu, hvor jeg kigger tilbage på de sidste par år, så er jeg da egentlig ret godt tilfreds med hvordan mit liv ser ud nu.
Jeg kom af med de skide kilo, jeg sloges med for 2,5 år siden. Jeg har bare ikke pralet (det er måske fordi de er kommet af stille og roligt med langsomme ændringer og hård træning.. Ingen mirakler her)
Livet går den rigtige vej. Børnene er store, arbejdet kører, familielivet er godt.
Jeg er begyndt at spille klaver!
Det er virkelig fedt og en kæmpe drøm fra jeg var helt lille, og plagede min mor om at vi fik et derhjemme. Det blev desværre aldrig virkelighed, så da lejligheden bød sig for et halvt års tid siden, så slog jeg til, uden rigtig at overveje om det var noget vi skulle tale så meget om herhjemme..! ;-) Klaveret var gratis, det skulle hentes i nærheden, og så passede farven til resten af stuen. :-) Det er gammelt, det er dansk, det stemmer ikke helt, men man kan spille på det, og det gør jeg!
Jeg spiller via en app på ipaden, som hedder OnlinePianist. Den er gratis, og man kan hente gratis moderne sange ned hver 3. dag, hvis man ellers husker at logge ind hver dag. Jeg spiller Titanium, Skyscraper og A thousand years, foruden Für Elise, som bare sidder fast for evigt!
Kaya er også begyndt at spille. Hun øver sig i Pjerrot sagde til månen, og idag sad hun og trænede en One Direction sang. :-) Det er sgu vildt, det er helt tydeligt at hun har flair for det.
Vithus synger hele tiden, både på dansk og engelsk. Han kan huske teksten på de længste sange, det er fantastisk. De to børn, de blir et godt makkerpar i musikken en dag <3
Det var alt for nu. Ses!
- Posted using BlogPress from my iPad