fredag den 27. januar 2012

Nyder hverdagen

I onsdags var jeg til mundtlig eksamen i pædagogikkens filosofi- og idehistorie. Skulle op som den første den dag, men sent i rækken, da eksamensrunden har varet i 14 dage.
Jeg følte mig klar og forberedt, og jeg bestod med ros, så hurra! Der var nogle spørgsmål jeg sad og hakkede rundt i, fx havde jeg fuldstændig glemt hvad Locke gjorde op med, hvad der prægede hans tid!.. det var heldigvis ikke nok til at ødelægge stemningen, og jeg fik samlet stumperne pænt sammen, imens jeg gennemgik Rousseau. Føler mig gennemgående heldig på hvilket spørgsmål jeg trak, tak for det <3

Så nu er 2 moduler overstået, og "kun" 6 igen :-p vi starter på torsdag, nu som samlet hold, da flere er hoppet fra efterhånden. Det blir fedt!

Jeg har siden onsdag nydt min nyvundne frihed i stor stil. Jeg har syet og har mere på lager, der er igang, jeg har løbet (og gået, host) og jeg har nydt min sofa og min dyne! Jeg har aftalt med mig selv, at jeg har indtil på mandag, og så står den altså på udprint af artikler, opdatering af software og en hel del læsning :-)
Det blir såå godt, er vild med studielivet <3

I aften står den på Disney sjov, hjemmelavet is og monster familiehygge! Glæder mig!

Vedlægger billeder af den seneste tids projekter, manden har også været igang og knoklet med at lægge gulv i vores gang og i soveværelset. Det er virkelig blevet fedt! Han er en dygtig, skøn herre <3

God aften :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar