Ikke at jeg har længtes efter sne denne vinter, da mindet om sidste vinter stadig står meget stærkt i hukommelsen (hjørnegrund der skulle ryddes for sne, at sidde fast i sin egen indkørsel foruden lillejuleaften med 2 bange børn i bilen, at køre i grøften fordi der var glat, at miste herredømmet over bil på glat vej og smadre bil, at være ude og lege på Steiner-fritidshjem hver dag hele den lange vinter og dø af kulde....!)
- på en eller anden måde ønsker man bare snevejr for sine børns skyld, det er bare fantastisk for børn (og voksne) at være ude i sneen og lege! Og ikke mindst ligeså fantastisk at komme hjem og få varmen igen! <3
Så da vi vågnede op idag til sne, var der ingen tvivl om at vi måtte ud og kælke! Så ud med os, iført alt det tøj jeg kunne komme i nærheden af, hund, børn, kælk og mand, og så afsted! :-)
Så hyggeligt! Så skønt vejr, helt vindstille og med knasense sne under skoene. Herligt. Vi kælkede hele Nordrup rundt, fandt en lille bakke at rutsche nedad, og hunden hjalp med at trække læsset på tilbagevejen. :-)
Atter hjemme står den på havregrynssmåkager, go kaffe og børnefilm <3 manden er gået igang med nogle detaljer i gangen og jeg regner bestemt med at skulle lege med applikationer på symaskinen lidt senere!
Nyd søndagen! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar