søndag den 6. maj 2012

Lilla kjole x 2 samt shorts

Jeg er gået igang med sommergarderoben til de kære små. Der er klippet til kjoler og shorts, og så må jeg nå det, når jeg når det! ;-)

Igår blev den ene kjole færdig. Syet efter Ottobres mønster i noget bomuld jeg engang har købt billigt i netto. Knapperne bagpå er små trækaniner, virkelig søde :-) vistnok købt i stof og stil på januartilbud.

Kaya er glad for kjolen og den klæder hende virkelig! Tænk at hun allerede er oppe i en fuld str. 116, det lange pigebarn :-p

Dog havde hun bestemt ikke glemt det løfte jeg havde givet hende; at lave ens kjoler til hende og dukken...! Så tegningen var ligesom lagt, og jeg måtte igang.
Mønsteret til dukkekjolen er mit eget design, kraftigt inspireret af Ottobres. :-)

Fik taget et par billeder af kjolerne sammen <3 jeg må sige at det klæder dem begge med små lilla blomster! :-)

Her idag lavede jeg det ene par shorts til Vithus. Blåtstribet fløjl på den lækre måde, lommer alle vegne og snydegylp. Mønsteret var også oprindeligt fra Ottobre, men er blevet lettere ukendeligt.. ;-)
De er halvvejs testet, så der er kun billeder af resultatet, intet barn ;-) men det kan jo være det kommer :-p

Ingen kommentarer:

Send en kommentar