Endelig endelig fik jeg produceret lidt ved symaskinen! Har savnet det, og projektet her har varet i flere dage, på grund af begrænsede mængder tid. Men nu! Kan jeg endelig vise noget frem. :-) :-) nemlig undertrøjer til de kære børn!
Alle undertrøjer er lavet af forskellige jersey rester, der har været indkøbt til at lave andet tøj. På den måde er det lidt en bonus at kunne få mere ud af stoffet end oprindeligt tiltænkt :-) hurra for det!
De fleste af farverne er lavet i 2 eksemplarer, det kunne jeg ligeså godt, nu jeg alligevel havde kridtet og saksen fremme.
Der skal stadig laves en bunke mere i noget tyndt og lækkert hvid jersey, men det må vente lidt endnu :-)
Jeg har syet dem sammen med en undertøjs-søm, piv nemt, piv hurtigt. Resultatet er enkelt og fint. :-)
Har iøvrigt ribbet stof2000 for billig rib og voksdug, som kommer en af dagene, og samtidig forhandler jeg med min symaskinefyr om en anden overlocker end den nuværende, så der kommer til at ske en hel del her på syfronten det næste stykke tid :-) Men jeg skal jo også til at undervise i håndarbejde efter sommerferien, så det er nok meget fint at være i absolut topform inden da ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar