Vores kartoffelplanter har blomstret et par uger nu. Vi har ikke prøvet at ha dem i haven før, så jeg har forsøgt at læse mig frem til det officielle symbol på høsttid! Det nærmeste jeg er kommet er at planterne skal have bær, men jeg er lidt i tvivl om bærrene kommer før eller efter blomsterne ?..
Nuvel, igår måtte jeg tage chancen og grave en plante op! Kaya hjalp til og var mindst ligeså jublende lykkelig som jeg var, ved synet af den næste, perfekte kartoffel vi fandt i jorden. :-)
Det var uden tvivl en fantastisk opdagelse, vi var igang med ;-)
På en enkelt plante var der 18 kartofler!! 5 af dem var bittesmå, og ville nok have vokset videre, havde vi ikke gravet dem op ;-p
Konklusion: kartoflerne er klar til høst for den utålmodige, der er nok til vores lille familie på en plante, og smagen var intet mindre end fuldendt <3
Nu vi er ved haven.. Vi planlægger jo at få høns. :-) Faktisk har vi allerede hønsehuset, som de forrige ejere byggede, men det har været pakket godt ind i ligusterhæk, og huset har sidenhen været brugt til redskabsskur.
Det har taget min flittige mand et par dage at rive hækken ned, men nu er det faktisk kun rodnettet, der mangler ;-) (og det er jo ingen sag lige at hive op, vel?!)
Det blir vildt spændende at få høns i hønsegården, og nu hvor hækken er væk, kan man rigtig se hvor fint det egentlig er :-) Der skal nyt net på og fliserne skal væk. Det yderste tag skal også fjernes og måske erstattes med noget andet tag, det ved vi ikke endnu.
- indtil da er det ihvertfald dejligt at kunne se sin have fra begge sider af hønsehuset :-)
Vi har også talt om at der kan vokse bærbuske og stauder op af deres hegn. Tror det et rigtigt hyggeligt hjørne, når det blir færdigt :-) Kaya plager allerede nu om at få lov til at hente æg <3
Det var alt for nu, kære læser. Jeg kommer tilbage med resultater fra symaskinen på et senere tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar