Siden vi flyttede på landet og jeg har født nr 2, har jeg ikke været i stand til at smide de overflødige 6kg, der var landet på mine hofter. Jeg er sådan en der altid har vejet det samme. Da jeg i sin tid stoppede med at ryge, tog jeg på og gik fra at være undervægtig (bmi 19) til at blive normalvægtig (bmi 20)
Efter fødsel nr 1 tabte jeg mig inden det første år efter, uden at gøre noget særligt andet end at leve et aktivt liv.
Men denne gang har der bare ikke kunne lykkes - af sig selv! De 6+ har siddet godt og grundigt fast i 2,5 år, og hvad sker der lige med det?! Nej, jeg går ikke dagligt på trapper mere som jeg gjorde da vi boede på 3. sal. Ja, jeg kører bil hele tiden istedet for at gå rundt i byen (muligheden findes ikke her på landet!) ja, jeg spiser kage og slik, men det har jeg ALTID gjort. Ja, jeg er fyldt 30 og mit stofskifte er åbenbart gået fløjten. Ja, jeg slæber stadig rundt på unger, men ikke om de kilo gider daffe af til de evige vægtvogteres klub! :-s Og nu er jeg sur!!
Ikke om jeg gider mere med de ekstra kilo! Gider dem ikke så meget, at jeg har sat mig et meget alvorligt mål. De skal af! Og de skal så meget af! Stopper ikke før de er forsvundet, jeg tæller kalorier, jeg motionerer og der er ingen slik eller kage! Det er slut!!!
For en uge siden tog jeg beslutningen. Jeg vejede mig og græmmede mig. Jeg har sjippet 4 gange i den forløbne uge og holdt mig på et kalorieindtag på ca 1400kcal om dagen. Imorgen tidlig tar jeg ud og løber. Fandme!
Hep på mig, jeg har brug for at klare det denne gang. Håber på at dette ydmygende blogindlæg holder mig til ilden, så jeg kan komme ned på det magiske tal. xxx
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar