Jeg havde lagt mærke til at indersiden af døren til mit kære fjernlager var begyndt at samle på frost.. Og igår blev min frygt en realitet. Jacob kom tilbage fra en minihandletur og kunne berette om at nogle af grøntsagerne havde fået frost :-(
Hele sidste djævelvinter oplevede vi overhovedet ikke snerten af frost i garagen, men på den anden side var det jo heller ikke så koldt som denne vinter, hvor vi er helt nede på minus 15-20grader :-/ så det er måske forståeligt nok at enkelte ting er ramt af frost derovre.. Men stadig irriterende!
Så til morgen, efter jeg havde afleveret børnene, drønede jeg i Jem & Fix og købte 2 flamingokasser til fremtidig opbevaring af grøntsagerne! 96kr. kostede det, dejlig pris for en fattig gås! ;-)
Så nu er alt frugt og grønt pakket i kasser, og mejeriprodukter står i forvejen i et skab derovre, så de klarer det helt fint. Resten er tørvarer og kolonialvarer, og der er ingen forskel om de står i garagen eller i køkkenskabet :-)
Det eneste der ikke kunne klare presset derovre var bananerne :-/ så de må tilføjes listen med de løbende indkøb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar