torsdag den 2. februar 2012

Lidt tøj

Efter at min mundtlige eksamen var overstået for to uger siden, gik der totalt symode i den, og jeg nåede da at få produceret lidt, især til mine egne, inden skolen starter igen - idag!

Vithus fik en ny natdragt i noget lækkert jersey jeg allerede fortryder, jeg ikke købte mere af, da det var på tilbud. Mønsteret er fra Elisabeth Gynters bog "Børnetøj du selv kan sy 0-4år" dog modificeret lidt hist og pist, så det passer til børnemoden idag ;-)
Jeg har sat plastic trykknapper i den ene side af dragten, men overvejer om ikke jeg skal sætte dem i ryggen i stedet, men hvis han skal sove med den, er det ikke sikkert det vil fungere i ryggen.. Så jeg overvejer lidt videre.

Kaya fik 2 veste i denne omgang. En vendbar i fløjl (mørkelilla og lyselilla) og en denim jeg har villet lave til hende længe. Den fik en masse applikationer og endte med at blive rigtig fin. Hun smed ihvertfald den lilla da hun så denne og tog den i brug med det samme! :-)
-Dejligt når børnene kan lide det man laver. <3

Det blev også til et par bukser til Kaya i velour. Jeg var på indkøb i Stof2000 til en bestilling og faldt så over det her særdeles lækre lilla/pink stribede velour og vidste bare at jeg måtte lave nogle bukser til Kaya i det stof!
Så det gjorde jeg. Med fine lommer med kantebånd. Hun har erklæret at hun kun vil gå i bløde bukser fra nu af, og hvem kan argumentere imod det? ;-)
Jeg købte noget rød/pink stribet velour til bestillingen, for det skal nemlig matche blusen, som også er rød og pink :-)
Bestillingsbukserne skal laves færdig i aften og sendes, blusen er klar og kan ses her. Ærmerne er i sort jersey og kroppen bomuld. Den er godt nok til en pige men min dreng har prøvet den (han er jo samme størrelse) og den sad rigtig fint på ham ;-)
- Det er ikke småting mine børn skal finde sig i, men en levende model er bare så meget bedre end en gine! :-p

Igår aftes fik jeg endelig lagt billeder på hjemmesiden, og åbnet op for at man nu kan bestille tøj derigennem. :-) indtil videre er det muligt at bestille huer, bukser, bluser, trøjer og trøjer med lynlås, alt sammen til børn. Der kommer sidenhen lidt mere og også et par ting til mor ;-) men det er lige med at få taget nogle gode billeder.
I anledning af udvidelsen gir jeg fragten i hele februar måned. Den trækker det ikke automatisk men jeg tilbagefører beløbet manuelt efterfølgende :-) tjek www.kalimaja.dk

Nu nærmer jeg mig universitetet, så jeg slutter af med et par billeder af de nye produktioner og håber I vil tage godt imod dem :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar