fredag den 11. november 2011

Antipædagogik og diktatur

Jævnfør litteratur til denne uge på DPU (Hitlers Mein Kampf og litteratur og Freuds tanker om opdragelse) så slår det det mig temmelig larmende, at disse to mennesker var fra den samme tid. De har levet på samme tid, og jeg er virkelig nødt til at spekulere på om Freud mon skrev afhandlinger efter at have læst avisen om Tysklands politiske situation.
Mon ikke han ville have elsket at udføre gratis lektioner på en mand som Hitler for at finde frem til hans neuroser (der nok er tydelige for mange af os) og forsøge at "efteropdrage" denne magtens mand?

Mein Kampf er noget af det mest spændende jeg har læst. Det er uhyggeligt at han har evnet at forblænde en nation på den måde, og at blive stemt demokratisk ind som rigskansler og derefter bortskaffe demokratiet, og det siger virkelig noget om mandens evne til at forføre. Videre i kvindesynet, kvinder der elskede ham, (mere end deres nyerhvervede stemmeret) så meget at de overså hans syn på kvinder, og hans ønske om at de skulle nedgraderes til hjemmets fødemaskiner.

Og hvad med hans magtbegær, der lagde Tyskland i ruiner, der sendte unge mænd i krig i troen på et bedre liv, sendte kvinder i krig da der ikke var flere mænd tilbage, sørgede for voldtægter i lejrene, foruden tyveri af arrisk-udseende børn i Polen og Sovjet, da der manglede drengebørn til at føre Tyskland videre...

Kvinder i krig, der ikke havde fået militæruddannelsen (og statsborgerskabspapiret) og som blev dræbt af deres egne, fordi de ikke kunne dræbe deres fjender.

Foruden jødeforfølgelsen som er et helt kapitel for sig selv!
I 1930'erne underviste man tyske børn i en børnebog der hed Giftsvampen. Den havde små historier og tegneserier, der fremstillede jøderne som en altødelæggende art, historier som skulle indoktrinere jødehad i små børn.

Historiebøgerne blev omskrevet, så Tysklands børn og unge kun lærte omridsene af verdenshistorien. Ja, det gælder vel om at holde nationens viden nede, så de ikke begynder at stille spørgsmål eller tvivle på diktatorens magt!

Tænk at træne og hjernevaske en hel nation (eller den arriske del af denne) til at blive viljestærke, modige kampmaskiner, med offerviljen i behold, med kun en oplysning i bevidstheden, "dette er den nye tid, nye verden, og min kærlighed til fædrelandet og min race gør mig klar til at følge min fører blindt"

Mein Kampf er iøvrigt stadig forbudt i Tyskland, og jeg forstår godt deres frygt for at få den tilbage på biblioteket (ophavsretten forsvinder i 2015) men mon ikke også det er vigtigt at læse nogle af hans gloser og derved afmystificere ham lidt? Hans holdninger er så tydelige i hans skrift at det er mig ubegribeligt, om nogen egentlig dengang læste hans værk og stadig syntes han havde ret!

-Men det kommer vel altid an på den der læser.

Jeg opfordrer derfor alle til at fortsætte med at skaffe sig oplysning, og ikke tage til takke med den viden I har. Det er med oplysningen, vi kan træffe de bedste og mest klare beslutninger i livet; i samfundet, for familien og i politik.

:-)


1 kommentar:

  1. jeg tror du har svært at sætte os ind i et "deomkrati" som blot få år før 1918 massakredrede en revolutionær opstand. De demokratiske krafter fygtede kommunisterne og var villigt med sammarbejde med nazisterne - det betød at lovende og vilje til at massakrere store dele af befolikingen var der altid med eller uden nazister ud over dette var stalinistiske variane af kommunisterne ikke villigt til at sammarbejde med social.demo. at bekæmpe nazisterne vad betød at de to de vigtigste magt faktorer i oppositionen passiv og fjendligt overfor hinanden. demokratier er ike så godt som folk gøre det til - diktaturet også nazismen er ikke demokratiet modsætning men sublemang når borgerskaber føler sig truet andre eks er diktaturerne i latinamerika eller sydeuropa

    SvarSlet