Dewey idag, pragmatist med stort P, anerkender ikke den evige eller endegyldige sandhed men mener at alt findes i samtalen, og de normer, regler, love osv kun findes i og med at vi indbyrdes bliver enige om dem.
Det har han ikke helt uret i, men jeg ved nu ikke om han har opfundet en dyb tallerken..
hvad med matematikken eller naturens love som vi kan være tvunget til at bøje os for, de kan ikke diskuteres og derved komme frem til andre løsninger, svar. Jo, man kan tolke, men visse "sandheder" er vel utolkningsbare?
En enkelt overvejelse omkring netop Deweys kommunikationsforståelse, så er det egentlig pudsigt at forelæsningen lægger ud med en mindre hønekamp omkring næste semesters forelæsningmetoder. Jeg ved ikke hvorfor man vælger at være på krigsstien over nye læringsmetoder, inden de er afprøvet og også inden teksterne er læst (hvem siger de overhovedet kan forståes uden arbejdet i grupper?)
-og så lige inden Deweys påstand om at alt hvad vi bliver enige om er lov. Er det skidesmart at blive enige om at vores kommende professor har dårlige undervisningsmetoder, inden han får chancen?
Tja, jeg er vist ikke i tvivl om hvad jeg synes ;-) åbenhed, folkens!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar