torsdag den 1. marts 2012

Opfølgning på at handle en gang om måneden

Så forsvandt februar måned, og jeg er da nødt til lige at følge op på hvordan det er gået!

Jeg har ikke fulgt med i bonerne på de ting, der er købt i løbet af måneden, men vi har brugt ca. 1000kr yderligere end det vi brugte på den store handletur. Jeg er ihvertfald sikker på at vi stadig ligger under budgettet på 4000kr, så det er sindssygt tilfredsstillende! :-)

Pga virkelig meget frost i starten af februar, kom der desværre også frost i garagen. Jeg skyndte mig at købe flamingokasser til alt frugt og grønt, men for sent. Nogle ting måtte smides ud, og der har derfor været en ekstra post på frugt og grønt undervejs...
Her i marts er der plusgrader og flamingokasser klar, men der er alligevel visse ting, jeg ikke tør købe til en hel måned...!

Ting der fra marts skal købes løbende, meget gerne for 14 dage af gangen:

Mælk (som før)
Yoghurt/a38 (som før)
Gær (som før)
Agurk (kedelig erfaring)
Bananer (ved frost kan de kun bruges til kage og smoothies)
Aubergine (ikke langtidsholdbar)
Squash (måske kan de holde sig en hel måned i flamingokassen..)

Til gengæld har jeg savnet pålæg. I februar købte vi forskellige stege som efterfølgende kunne give lidt pålæg. Det vil vi fortsætte lidt med, men dog savner jeg virkelig mit famøse kyllingpålæg og roastbeef! Så på trods af e-numre, så vil jeg ikke undvære pålægget, når jeg spiser (hjemmebagt) rugbrød hver eneste dag.

Vi har vildt meget mel tilbage, og faktisk også mange af de korn jeg bruger til at bage. Synes da jeg har bagt ligeså meget som jeg plejer, men åbenbart ikke, eller også har jeg regnet meget forkert mht indkøb! Nå, skidt pyt, det kan jo sagtens holde sig ;-)

Ellers er der faktisk ingenting tilbage, bortset fra en hel ost (juhu!) og nogle ruller toiletpapir... Og så lige et par dåser. Men alt andet er tømt ud, grøntsagsskuffen er tom. Jeg ku ikke engang lave råkost til aftensmaden, for de sidste 3 gulerødder skal bruges til madpakkerne imorgen!.. Men på den anden side, hvor er det dog bare dejligt at blive gjort opmærksom på, at hylderne bliver tomme, det gør sgu ikke noget at man blir lidt bevidst om hvad man bruger sine varer til og forsøger at få dem til at holde længst muligt :-) jeg er stolt af vores familie, at vi har fået dette her projekt ind under huden, og er klar på ar køre videre! Iøvrigt en spøjs oplevelse at løbe tør for groft salt!. ;-)

Jeg skal ikke lægge skjul på hvor stor en glæde det har været, ikke at skulle handle hele tiden! Vi har fået sindssygt meget tid forærende på den konto, ingen tvivl om det!
Det har været dejligt at kunne hente børn og allerhøjest hente en liter mælk i den lokale brugs - sammen med børnene <3

For ikke at nævne alt det spot og slik/kage/chips, der ofte ryger med i kurven, når man liiige skal handle et par ting. Det fede ved Brugsen i Ørslev er, at den er så lille, at jeg slet ikke køber noget guf derfra :-)
Så i marts fortsætter vi indkøbene som sidste måned, der købes lidt slik ind til hver fredag som så skal holde hele måneden, på tværs af spontan sliksult! ;-) og så køber vi selvfølgelig ind til at der kan bages kage, men det skal jo også helst kun foregå til weekenderne!..


Imorgen står den så på den store handletur! Skal til at skrive Indkøbsseddel, sidste måned havde vi børnene med - det skal vi ikke denne gang :-p Det var dog meningen at vi skulle starte i Lidl, da jeg har hørt meget godt om deres priser på basisvarer, men det må blive næste måned eller noget, for manden skal på arbejde allerede(!) kl 11, så vi kan nok kun nå Nettoen...

Nå, lære læsere! Der følger snarest igen en opfølgning i dette fantastiske projekt! :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar