Billederne med den grønne baggrund var det der mødte mig i børnehuset igår. Avisudklip og mails på stribe fra bekymrede og vrede forældre, foreninger, og svar tilbage fra enige politikere, der ikke ønsker at reducere insitutionerne i de små byer.
Igår fandt man pludselig ud af i udvalget, at der kun mangler ca. 100 børn næste år til at fylde institutionspladserne, og ikke 350 som først antaget.
Foruden den opdagelse man gjorde i sidste uge, hvor man fandt ud af at der var blevet offentliggjort en kladde med forkerte tal til medierne, så det pludselig så ud som om at institutionen i Ørslev var i forfald og ville komme til at kræve revonation indenfor 2 år. Beregninger, der var helt forkerte, da institutionen netop har gennemgået en stor renovation ved ombygningen til vuggestue for blot 2 år siden.
Igår havde børnehuset besøg af en politiker, som gerne ville se stedet, og tale med forældre. Hun blev i 2 timer! (tak for det) og talte blandt andet med min mand. ;-)
Hun stemte imod forslaget om at lukke en af de to institutioner ved bygrænsen. Mange andre stemte med hende. Vi lukker derfor ikke! :-D :-D :-D
Jeg kan kun være stolt af alt det arbejde, forældrebestyrelsen, forældrene, de lokale i Ørslev, personalet og ikke mindst aviserne for at trykke alle vores mange læserbreve!
Vores fælles indsats har været med til at afgøre beslutningen til fordel for byen og børnene. Det har virkelig været dejligt at opleve en by stå sammen om en sag, og støtte op om hinanden på denne måde.
Tak for indsatsen! :-)
Børnehuset serverer kaffe og lagkage i eftermiddag, for at fejre de gode nyheder! Spis et stykke for mig, ik? DPU og filosofien venter! :-)
Joy
Ingen kommentarer:
Send en kommentar